Består virksomhedskapitalen i et kapitalselskab af flere klasser, skal disse specificeres, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2 Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. Ved kapitalandele uden pålydende værdi skal den bogførte pariværdi angives for hver klasse.
Stk. 3 For aktieselskaber og partnerselskaber skal angives antal og pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi.
Stk. 4 Er der i et aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab tegnet nye kapitalandele i regnskabsåret, skal antallet og den pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi oplyses.