Hvorfor er der så mange blå bestemmelser i LD-loven?

For nylig udgav beskæftigelsesministeriet en ny bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD-loven). Det er den første bekendtgørelse af LD-loven i 7 år, og med lovbekendtgørelsen blev LD-loven konsolideret med 16 senere ændringslove.

Det er ofte et vanskeligt puslespilsarbejde at konsolidere love, ikke mindst fordi mange af ændringerne har forskelllige ikrafttrædelsesdatoer, der er ændringer til ændringsbestemmelser, ophævelse af ændringer, ændringer, der aldrig træder i kraft (typisk bestemmelser, som folketinget lader være op til den relevante minister at sætte i kraft), og tvetydige ændringer, som man kun kan implementere, hvis man læser og forstår, hvad flertallet i folketinget havde tænkt sig. Det er et arbejde, som ministeriernes dygtige jurister anvender mange ressourcer på, og som bliver dobbeltchecket før lovbekendtgørelsen bliver underskrevet af ministeren og kundgjort i Lovtidende.

Lovene på Foxylex konsolideres løbende, efterhånden som nye bestemmelser træder i kraft. Derfor vedligeholder vi konstant en konsolideret version af alle love. Hver gang et ministerium udsteder en ny lovbekendtgørelse (hvilket for ganske få love sker årligt, mens det for hovedparten af lovene sker med flere års mellemrum), dobbeltchecker vi i Foxylex, om ministeriet har konsolideret lovene på samme måde som os. Det er dels en måde, hvormed vi kvalitetssikrer vores eget arbejde, dels en mulighed for at bidrage med rettelser, hvor der er ukorrektheder på Retsinformation. Når vi finder, at et ministerium har overset en lovændring, glemt at en bestemmelse skal slettes, eller at de har slettet en bestemmelse eller en sætning eller et ord, som ikke er ophævet af folketinget, så anfører vi bestemmelsen, som vi mener, den skal være, og skriver en redaktionel note til bestemmelsen, hvor vi fortæller om forskellen.

Når der er en redaktionel note til en bestemmelse, er bestemmelsen markeret med en blå baggrundsfarve. Trykker man på det lille "i" til højre for bestemmelsen, kan man læse den redaktionelle note. Noterne forsøger vi at supplere med links til retskilderne, så man selv kan dobbeltchecke vores arbejde. Se eksempelvis noten til LD-lovens § 4 d, stk. 3, hvor ministeriet havde indsat teksten til § 4 a, stk. 3.

Generelt så anvender vi det princip, når vi konsoliderer love på Foxylex, at det er lovene, herunder ændringslovene, som gælder. Det er lovene, som er vedtaget af folketinget i overensstemmelse med grundloven, og lovene har forrang for lovbekendtgørelserne. Lovbekendtgørelserne er blot bekendtgørelser af, hvordan ministerierne mener, lovene skal sammenskrives. Hvor der er uoverensstemmelse mellem ministeriernes lovbekendtgørelser, og de af folketinget vedtagne love, så er det lovene, vi følger på Foxylex. Når det er sagt, så bygger vores arbejde i Foxylex med at konsolidere en lov jo ofte oprindeligt på en lovbekendtgørelse, og så er det kun ukorrektheder, der har sneget sig ind i lovgivningen efter denne lovbekendtgørelse, som vi kan opdage.

Vi skriver også en redaktionel note, hvis der er "fejl" eller forglemmelser i lovene. Det kan være, hvis de åbenlyst er blevet optrykt forkert på Retsinformation (f.eks. hvis to afsnit er slået sammen til et, eller hvis et listeelement er gået tabt). Det kan opfte opklares, når man læser forarbejderne. En typisk forglemmelse er, at folketinget ophæver en bestemmelse, men at de glemmer konsekvensændringerne, herunder at slette referencer til den ophævede bestemmelse i samme lov eller i andre love. Her lader vi de nu overflødige referencer stå i lovteksten, mens vi laver en redaktionel note, som hjælper med at afklare forvirringen.

En anden forskel på Retsinformation og Foxylex er, når ministerier vælger at skrive bestemmelser ind i lovbekendtgørelser, som endnu ikke er trådt i kraft, og som altså ikke er gældende endnu. Det vil typisk være bestemmelser, som træder i kraft få måneder efter, lovbekendtgørelsen udstedes. Når ministerierne skriver sådanne fremtidige bestemmelser ind i lovene, skriver de det typisk i indledningen til lovbekendtgørelsen, der hvor de opremser hvilke love, der konsolideres, eller måske - for det er ikke konsekvent - skriver de det i en fodnote. Man forstår godt, hvorfor ministerierne af og til vælger denne løsning; de ved godt, at der kan gå flere år, førend næste lovbekendtgørelse "udkommer", og det er ærgerligt, at bestemmelser, som folketinget allerede har vedtaget, men som ikke helt er trådt i kraft endnu, ikke kommer med i den lovbekendtgørelser, som de laver nu.

Hos Foxylex har vi dog valgt først at implementere bestemmelserne, når de træder i kraft, for det forvirrer meget, hvis der er bestemmelser i loven, som ikke gælder endnu, og vi tror ikke, at den typiske læser nøje studerer den kursiverede indledning eller læser fodnoterne. Og strengt taget skal man jo så læse bestemmelser i en lovbekendtgørelse, der er markeret som historisk på Retsinformation, eller i gamle ændringslove, hvis man vil se, hvad der gælder lige nu. Men værst er det, at det ikke sjældent sker, at disse fremtidige bestemmelser ophæves, før de træder i kraft. 

Det er vores indtryk, at lovene på Retsinformation har meget få fejl, og at såvel lovgivningsprocessen som ministeriernes arbejde med at konsolidere lovene, teknisk set er af høj kvalitet. Når vi alligevel ser så mange ukorrektheder og derfor har lavet flere hundrede redaktionelle noter på Foxylex, så skyldes det nok, at der er så mange love. Det bidrager nok også, at mange af lovene er blevet vedligeholdt og ændret gennem årtier af mange forskellige jurister, som overtager andres arbejde. Ofte ser man også, at administrationen af en lov skifter ministerium flere gange som led i ressortomlægninger.