Testamenters oprettelse

Et testamente er en juridisk bindende tilkendegivelse om, hvordan testator ønsker arven efter sig fordelt. Reglerne om testamenters oprettelse findes i arvelovens kapitel 11. Som hovedregel skal testator være fyldt 18 eller være gift, jf. § 62, stk. 1, men i visse situationer kan børn helt ned til 15-års alderen oprette testamente, jf. stk. 2.

Testamenter skal for at være gyldige oprettes hos notaren, såkaldte notartestamenter, eller under overværelse af vidner, hvilket kaldes vidnetestamenter.

Reglerne for oprettelse af notartestamenter er beskrevet i arvelovens § 63, mens reglerne om oprettelse af vidnetestamenter findes i § 64.

Så vidt muligt bør testamenter oprettes som notartestamenter. Herved sikres det bedste bevis for testamentets ægthed. En version af testamentet gemmes hos notaren, som også indlægger oplysninger i et elektronisk register, således at man ved søgning på testators CPR-nr. kan se, at han har oprettet testamente.

Et notartestamente underskrives hos notaren. I praksis vil det sige, at testator møder op hos notaren med et udkast til testamente, som han selv eller hans advokat har udarbejdet. Notaren - som er et kontor hos den lokale byret - kræver billed-ID (f.eks. pas eller kørekort) og opkræver en retsafgift på kr. 300 i henhold til retsafgiftsloven § 42. Det er forskelligt fra byret til byret, men ofte skal man bestille tid i forvejen, og som ofte hos offentlige myndigheder, er der kun kontortid tidligt på dagen.

Notaren sikrer sig, at testator er fornuftig nok til at oprette et testamente, jf. arvelovens § 74. Det kan for eksempel ske ved at tale overfladisk om testamentets indhold.

Notaren godkender ikke testamentet og vejleder ikke om dets indhold og i princippet heller ikke om der mangler noget. Såfremt notaren opdager åbenlyse mangler eller misforståelser, plejer hun dog at påpege dem.

Et vidnetestamente oprettes under overværelse af 2 vitterlighedsvidner. Vitterlighedsvidner skal være uafhængige og eksempelvis ikke være blandt de, der begunstiges i testamentet, hvilket er nærmere beskrevet i arvelovens § 64, stk. 3. Vidnerne skal overvære selve underskrivelsen af testamentet, jf. arvelovens § 64, stk. 1, og de skal vide, at det er et testamente, som de overværer underskrivelsen af. De behøver dog ikke læse selve testamentet. Med en påtegning på testamentet erklærer vidnerne de forhold, der er nævnt i arvelovens § 64, stk. 5.

Ud over notar- og vidnetestamenter er der i arvelovens § 65 en snæver mulighed for at oprette såkaldte nødtestamenter. Et nødtestamente kan oprettes, hvis testator på grund af sygdom eller andet nødstilfælde vil være forhindret i at oprette et normalt testamente. Der er ingen formkrav til oprettelsen af nødtestamenter. Et nødtestamente kan således være noget, testator har skrevet i sin notesbog, mens han sad alene på bunden af en slugt. Vær dog opmærksom på, at et nødtestamente bortfalder efter 3 måneder, hvis testator overlever nødstilfældet.