Ugifte samlevende

Ugifte samlevende, som f.eks. kærester, der bor sammen, arver som udgangspunkt ikke hinanden. Dette gælder selvom de har levet sammen i mange år og selvom de har børn sammen. Hvis ugifte samlevende vil arve hinanden, skal de lave testamente, f.eks. et udvidet samlevertestamente.

Såfremt samlevende har boet sammen i mindst 2 år, eller de venter børn eller allerede har børn sammen, anses de dog som udgangspunkt for nærmeste pårørende i henhold til forsikringsaftalelovens § 105 a, stk. 2, og pensionsopsparingslovens § 5 a, stk. 2, hvilket betyder, at såfremt de ikke har indsat andre som begunstiget i livsforsikringer og pensionsordninger, tilfalder livsforsikringssummer og pensioner den samlevende. Der gælder dog andre regler om, hvem der skal anses for nærmeste pårørede, når  "nærmeste pårørende" er indsat som begunstiget i forsikringer og pensioner før 1. januar 2008.

En efterlevende samlever kan anmode om at få udbetalt et engangsbeløb på kr. 50.000 efter reglerne i ATP-lovens § 14b, såfremt samlivet har bestået i mindst 2 år. Det følger af stk. 3, at beløb nu også kan udbetales til samlevere, som ikke er noteret som samlevende i ATP.

Samlevende med fællesbørn
Såfremt de samlevende kun har fællesbørn, og altså ingen særlivsarvinger, og en af de samlevende dør, arver fællesbørnene som udgangspunkt alt efter afdøde. Den efterlevende samlever arver intet, medmindre der er oprettet et testamente. I sådanne situationer ser man ofte, at den efterlevende samlever må optage store lån for at købe fællesbørnene ud, eller endda er nødt til at sælge familiens bolig. Dette skyldes reglen om, at umyndige må ikke stifte gæld, jf. værgemålsloven § 42, stk. 2, som betyder at børn ikke kan eje fast ejendom, idet eje af fast ejendom altid er forbundet med løbende gældsforhold i form af skatter, og andre udgifter, også selvom der ikke er lån i ejendommen. Justitsministeriet kan dispensere fra reglen, jf. værgemålslovens § 30, hvilket dog typisk kun sker i tilfælde, hvor den umyndiges øvrige formue er ganske betydelig, og hvor der er kort tid til, at den umyndige bliver myndig. Mange samlevende opretter derfor testamente, således at de samlevende arver hinanden og begrænser børnenes arv til tvangsarven.

Samlevende med særbørn
Såfremt den ene samlever eller begge har særbørn, arver særbørnene kun den af de samlevende, som er deres forælder. Også her kan det være relevant at begrænse særbørns arv således at de samlevende kan arve hinanden. Det kan også være relevant at lave testamente, såfremt de samlevende ønsker, at særbørnene skal arve den af de samlevende, som ikke er deres forælder.

Udvidet samlevertestamente
Efter reglerne i arvelovens § 87 kan samlevende oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvorefter de arver hinanden, som om de var ægtefæller. Det er en forudsætning, at betingelserne i § 88 er opfyldt, herunder at de samlevende venter barn eller har barn sammen, eller at de har levet sammen i mindst 2 år i et ægteskabslignende forhold.

Har de samlevende eksempelvis et fælles barn, og opretter de et almindeligt samlevertestamente, så kan barnets arv højst begrænses til 1/4 af det, barnet vil arve, hvis en af de samlevende dør. Dette skyldes, at barnets tvangsarv er 1/4 af dets arvelod, jf. arvelovens § 5, stk. 1, og at arvelodden som udgangspunkt er det hele. Såfremt de samlevende i stedet opretter et udvidet samlevertestamente, er barnets arvelod som udgangspunkt halvdelen, jf. § 9, stk. 1, og denne halvdel kan så begrænses til 1/4, jf. § 5, stk. 1, hvilket altså er 1/8 af boet efter førstafdøde samlever.

Derudover giver et udvidet samlevertestamente den efterlevende samlever

- ret til forlods at udtage genstande, der udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug, jf. arvelovens § 11, stk. 1, nr. 1.
- ret til suppleringsarv efter arvelovens § 11, stk. 2,
- fortrinsret til inden for sin arvelod at udtage bestemte ejendele, jf. arvelovens § 13, stk. 1,
- ret til arvehenstand, jf. arvelovens kapitel 5.

Et udvidet samlevertestamente giver dog ikke den længstlevende samlever ret til at sidde i uskiftet bo.

Boafgift:
Hvor ægtefæller, som ikke er separerede, er helt undtaget fra at skulle betale boafgift, jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a, skal samlevende dog betale boafgift på 15 %, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 1, og tillægsboafgift på 25%, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2. Boafgiften fratrækkes inden tillægsboafgiften beregnes, således at den samlede afgift bliver på 36,25 % og ikke på 40% (15% plus 25% af 85%). Det følger dog af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d, at såfremt de samlevende har boet sammen i mindst 2 år eller venter barn eller allerede har barn, så beregnes der ikke tillægsboafgift.