Uskiftet bo

En længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med afdødes fællesbo, jf. arvelovens § 17. Hermed slipper den længstlevende ægtefælle for at skifte med det samme. Såfremt ingen af ægtefællerne har lavet testamente betyder det eksempelvis, at den længstlevende ægtefælle undgår at aflevere halvdelen af førstafdødes boslod til livsarvingerne, jf. § 9, stk. 1, hvilket jo typisk svarer til 1/4 af fællesformuen. Derudover slipper den længstlevende ægtefælle for udgiften til at skifte, herunder for udgiften til eventuel advokatbistand og for retsafgifterne efter retsafgiftslovens kapitel 5 b, bortset fra en afgift på kr. 500, jf. retsafgiftsloven § 36 b, stk. 1. En længstlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes særeje.

Udleveringen af boet
Begæring om boets udlevering til uskiftet bo fremsættes over for skifteretten. Det kan gøres i det første møde, som typisk er 3-4 uger efter dødsfaldet, eller senere, hvis længstlevende får udsættelse til at overveje situationen.
Begæringen fremsættes på en særlig blanket, som længstlevende kan få i skifteretten eller kan downloade på domstol.dk.

Skifteretten udsteder en skifteretsattest, som dokumenterer at længstlevende har fået boet udleveret til uskiftet bo. Skifteretsattesten skal forevises, hvis længstlevende eksempelvis vil disponere over førstafdødes bankkonti. Attesten bør tinglyses på førstafdødes eventuelle faste ejendomme som adkomst for længstlevende. Hermed kan længstlevende pantsætte eller sælge denne.
Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal længstlevende indlevere en opgørelser over fællesboets aktiver og passiver til skifteretten samt over sit eventuelle fuldstændige særeje, jf. reglerne i arvelovens § 22. Opgørelserne udarbejdes på særlige blanketter, som man kan få udleveret i skifteretten eller som downloades på domstol.dk. Skifteretten videresender oplysningerne til SKAT.

Samtykke fra særbørn
Såfremt førstafdøde efterlader sig særlivsarvinger (livsarvinger, som ikke også er efterlevendes livsarvinger) kan boet dog kun udleveres til længstlevende såfremt særlivsarvingerne samtykker, jf. § 18. Samtykke kan eventuelt gives på forhånd, og kan gøres uigenkaldeligt. Ofte ser man også, at ægtefællerne i testamente lægger pres på særlivsarvinger ved at "straffe" særlivsarvinger, således at de arver mindre, hvis ikke de meddeler samtykke til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Det uskiftede bos bestanddele
Udover det, som ægtefællerne ejede i formuefællesskab, fremgår det af arvelovens § 23, stk. 1, at det uskiftede bo består af alt, hvad den længstlevende ægtefælle efterfølgende erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.

Livsforsikringer, pensionsydelser og lignende ydelser, der tilfalder den længstlevende ægtefælle i anledning af førstafdødes død, og som må antages ikke at være forbrugt, indgår ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den længstlevende ægtefælles levende live, jf. arvelovens § 22, stk. 3. Den længstlevende ægtefælles egne livsforsikringsordninger, pensionsrettigheder og lignende rettigheder indgår heller ikke i det uskiftede bo ved skifte af boet i den længstlevende ægtefælles levende live, jf. arvelovens § 22, stk. 3. Beløb, som udbetales fralængstlevendes egne ordningerne, jf. stk. 3, indgår dog i det uskiftede bo, medmindre udbetalinger fra kapitalpensionsrettigheder og lignende rettigheder samt supplerende engangsydelser må antages ikke at være forbrugt, jf. § 22, stk. 4.
Reglerne om uskiftet bo finder kun anvendelse på øvrige rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art i den udstrækning, hvori det er foreneligt med de særlige regler, der gælder for disse rettigheder, jf. arvelovens § 22, stk. 6.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at arv, gave, livsforsikringer og pensionsydelser og lignende ydelser, som tilfalder den længstlevende ægtefælle fra tredjemand, ikke indgår i det uskiftede bo, hvis ægtefællen anmoder om skifte inden 3 måneder efter formuegodets modtagelse, jf. § 22, stk. 7.

Gældshæftelse
En efterlevende ægtefælle, som overtager afdødes bo, skal påtage sig at betale afdødes gæld, jf. arvelovens § 25. Derfor indeholder arvelovens § 19 regler om, at længstlevendes midler skal være tilstrækkelige til at dække forpligtelserne. Såfremt afdøde eller længstlevende er insolvente kan længstlevende ikke sidde i uskiftet bo, jf. § 19, stk. 2.

Risikoen ved at overtage gældsforpligtelser afbødes dog af, at længtlevende i henhold til dødsboskiftelovens § 24, stk. 4, skal udstede et såkaldt proklama. Virkningen af dette proklama er, at kreditorer, som ikke har anmeldt sine krav inden for 8 uger, prækluderes, jf. dødsboskiftelovens § 83, stk. 1, hvilket vil sige at disse krav ikke kan gøres gældende mod boet. Dette gælder dog eksempelvis ikke krav på skatter og afgifter og krav, som er sikret ved pant, herunder lån med pant afdødes faste ejendom, jf. § 83, stk. 2.

Skatter og afgifter
Den længstlevende ægtefælle succederer i den afdøde agtefælles skattemæssige stilling, jf. dødsboskattelovens § 59.

Såfremt længstlevende havde valgt at skifte, havde boet haft mulighed for skattefrie indtægter i 12 måneder ved privat skifte og 24 måneder ved bobestyrerskifte, såfremt boet i øvrigt havde opfyldt betingelserne i dødsboskattelovens § 6 for skattefritagelse. Hvis boet havde været skattepligtigt, havde boet endvidere haft et bofradrag i henhold til dødsboskattelovens § 30. Disse skattefordele har man ikke, såfremt man sidder i uskiftet bo, og det skal derfor tages med i overvejelserne om, hvorvidt man skal skifte.

Begrænsninger i råderetten
Sidder man i uskiftet bo har man samme råderet over det uskiftede bo, som en ejer, jf. arvelovens § 24. Det betyder eksempelvis, at man kan købe aktiver for midlerne i et uskiftet bo, og at man kan sælge aktiver i et uskiftet bo.

Arvelovens § 29 bestemmer, at såfremt den længstlevende ægtefælle ved misbrug af sin rådighed over det uskiftede bo væsentligt har formindsket boet eller fremkaldt nærliggende risiko for formindskelse, så kan enhver af førstafdødes livsarvinger forlange, at boet skiftes med dem. Som misbrug, som kan udløse misbrugsreglen i arvelovens § 29, stk. 1, nævner stk. 2 eksempelvis uforsvarlige spekulationsforretninger, urimeligt forbrug, tegning af en uforholdsmæssig stor pensions- eller forsikringsordning og ydelse af gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bos formue.

En anden retsvirkning af misbrug er, at enhver livsarving kan kræve vederlag for misbruget af det beholdne fællesbo, jf. arvelovens § 30, stk. 1. Tilsvarende gælder, såfremt den længstlevende ægtefælle har anvendt midler af det uskiftede bo til erhvervelse eller forbedring af sit fuldstændige særeje eller sine rettigheder omfattet af retsvirkningslovens § 15, stk. 2, der ikke indgår i delingen ved skifte af det uskiftede bo, jf. arvelovens § 29, stk. 2. Omvendt kan længstlevende ægtefælle eller en livsarving kræve vederlag, såfremt ægtefællen har anvendt midler af sit fuldstændige særeje til forbedring af det uskiftede bo.

Skifteretten kan efter anmodning fra en arvinge, som gør gældende, at der foreligger misbrug, bestemme af den længstlevende ægtefælle skal give oplysninger om dispositioner over det uskiftede bos formue, jf. arvelovens § 29, stk. 3. Livsarvingerne har ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne. Hermed har arvingerne mulighed for at kontrollere, om der foreligger misbrug.
§ 29, stk. 4 bestemmer, at såfremt længstlevende forsømmer sin forsørgelsespligt over for en særlivsarving, så skal den længstlevende efter anmodning skifte med denne særlivsarving.
Arvelovens § 30, stk. 1, giver mulighed for, at en livsarving kan rejse omstødelsessag, såfremt den længstlevende ægtefælle af boet har givet gaver eller arveforskud, hvis værdi stod i misforhold til boets formue. Det er dog en forudsætning, at modtageren eller den begunstigede vidste eller burde vide, at ægtefællen var i uskiftet bo, og at dispositionen stod i misforhold til boets formue. Tilsvarende kan udbetaling til en begunstiget af en livsforsikring eller en lignende ordning, der er oprettet for boets midler for et beløb, og som stod i misforhold til boets formue, kræves omstødt, jf. § 30, stk. 2. Efter den længstlevende ægtefælles død finder omstødelsesreglerne dog ikke anvendelse, hvis den pågældende livsarving kan opnå dækning for sin arveret af det beholdne bo via vederlagskravet efter § 30, stk. 1 og 2.

Arvelovens § 32 indeholder frister for omstødelsessagens anlæggelse.

Skifte af uskiftet bo
En ægtefælle, som sidder i uskiftet bo, kan til enhver tid vælge at skifte med en eller flere livsarvinger, jf. arvelovens § 26, stk. 1. Såfremt ægtefællen ønsker at indgå nyt ægteskab, skal ægtefællen skifte hele det uskiftede bo, jf. § 26, stk. 2, medmindre førstafdødes livsarvinger meddeler skifteafkald, hvorved livsarvingerne så mister deres arveret efter førstafdøde.

Førstafdødes livsarvinger arver kun førstafdøde, såfremt de er i live, når længstlevende dør, eller de er i live når anmodning om skifte fremsættes, såfremt længstlevender skifter boet tidligere, jf. arvelovens § 28, stk. 1. Ved skiftet efter længstlevende ægtefælle beregnes der ikke arv efter førstafdøde til længstlevende, jf. § 28, stk. 2.

Det følger endvidere af § 28, stk. 3, at mellem den førstafdødes livsarvinger deles arven efter arveforholdene på tidspunktet for den længstlevende ægtefælles død, eller efter arveforholdene ved udgangen af det døgn, hvor anmodning om skifte er modtaget i skifteretten. Er der ved den længstlevende ægtefælles død ingen arvinger efter den længstlevende, tilfalder hele boet den førstafdøde ægtefælles livsarvinger.