Kapitel 1 Anvendelsesområde
Bekendtgørelsen omfatter følgende:
-
1) De fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor traktaten om Den Europæiske Union finder anvendelse.
-
2) De pattedyr, krybdyr, fisk, padder og hvirvelløse dyr (invertebrater), der fremgår af bilag 1.
-
3) De planter, der fremgår af bilag 2.
-
4) De dyr, der fremgår af bilag 3.
Stk. 2 Bekendtgørelsen omfatter også pattedyr og fugle, som er udsat eller er undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende, reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr.
Stk. 3 Bestemmelserne om dyr omfatter dyr i alle livsstadier samt dele og produkter heraf.
Stk. 4 Bestemmelserne om planter omfatter planter i alle livsstadier og dele og produkter heraf.
Stk. 5 Bestemmelserne om vildt omfatter pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur.
Bekendtgørelsen omfatter ikke:
-
1) dyr, der er landbrugsmæssigt opdrættet, jf. lov om hold af dyr, eller
-
2) dyr, som er opdrættet i fangenskab, og som er afkom af dyr, der er lovligt erhvervet.
Fredning af de omfattede dyre- og plantearter består af de forbud, som er fastsat i kapitel 2-4.
Stk. 2 Beskyttelse af vildt, der ikke er fredet, er fastsat i kapitel 6.