Kapitel 5 Fælles bestemmelser for fredede dyr og planter efter kapitel 2-4
Det påhviler ejeren eller besidderen af dyr og planter, der er fredede efter kapitel 2-4, at godtgøre, at disse ikke er taget fra naturen i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse eller stammer fra dyr og planter, der er taget fra naturen i strid med bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2 For levende pattedyr, der findes fanget i net, garn eller ruser, er der forbud mod handel, opbevaring og transport. Miljøstyrelsen kan dispensere fra forbuddet.
Under iagttagelse af bestemmelserne i § 9, stk. 1, og § 12 kan Miljøstyrelsen i særlige tilfælde tillade udryddelse af arter af de dyr og planter, som ikke er naturligt forekommende i den danske natur, og som anses at udgøre en trussel mod naturligt forekommende arter.
Forbuddene i § 5, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 15, stk. 1, gælder ikke for overdragelse, opbevaring, transport, konservering og udstilling af døde dyr, der er nævnt i bilag 5, til Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet, Naturhistorisk Museum - Aarhus, Det Grønne Museum, Naturama, Fjord- og Bælt, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer ved Københavns Universitet, DTU Veterinærinstituttet eller DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet eller tilsvarende institutioner, der varetager opgaver for Miljøstyrelsen.
Uanset forbuddene i § 5, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 15, stk. 1, kan arter af dyr, der er omfattet af forbuddene i disse bestemmelser, overdrages og transporteres til, opbevares hos og konserveres af personer eller virksomheder, der af miljø- og fødevareministeren har fået autorisation til erhvervsmæssig konservatorvirksomhed i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter, under forudsætning af at de er lovligt nedlagt eller ombragt.
Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for arter, som er nævnt i bilag 5, hvis dyret stammer fra den danske natur, medmindre der er givet dispensation til erhvervsmæssig konservering efter § 9, § 12 eller § 19.
Stk. 3 Det er tilladt at opbevare og omsætte lovligt konserverede zoologiske produkter.
Uanset forbuddene i § 5, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 15, stk. 1 og 2, er det tilladt undervisnings- og forskningsinstitutioner samt børneinstitutioner i begrænset omfang at konservere fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr, der ikke fremgår af eller er understreget på bilag 1 og 5, til undervisnings- og formidlingsbrug.
Stk. 2 Bortset fra jagtbare arter, muldvarpe, studsmus og ægte mus, dog ikke brandmus, omfatter den i stk. 1 nævnte konservering ikke udstopning og skindlægning.
Stk. 3 Produkter, der er konserverede efter stk. 1, må ikke handles eller overdrages.