Artfredningsbekendtgørelsen § 10

Denne konsoliderede version af artfredningsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt

Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021

Forbud
§ 10

For vildtlevende dyr, som er naturligt forekommende i den danske natur, og som er omfattet af bilag IV, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) jf. denne bekendtgørelses bilag 1, er der forbud mod

  • 1) alle former for forsætlig indfangning eller drab og

  • 2) forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen.

Stk. 2 For vildtvoksende planter i naturen, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, jf. denne bekendtgørelses bilag 2, er der forbud mod forsætlig plukning, indsamling, afskæring, opgravning eller oprivning med rod eller ødelæggelse.