For dyr, som er omfattet af § 14, stk. 1 og 3, er der forbud mod handel, overdragelse, opbevaring, konservering, transport og udstilling af enheder samlet i naturen.
Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis det kan godtgøres, at dyrene er erhvervet lovligt før
-
1) den 1. marts 1981 for så vidt angår padder og krybdyr,
-
2) den 1. marts 1991 for så vidt angår eghjort, flodperlemusling, herorandøje og hedepletvinge,
-
3) den 1. januar 2019 for så vidt angår guldsjakal eller
-
4) den 1. marts 2021 for så vidt angår sommerfugle, bortset fra herorandøje og hedepletvinge.