Uanset forbuddene i § 5, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 15, stk. 1 og 2, er det tilladt undervisnings- og forskningsinstitutioner samt børneinstitutioner i begrænset omfang at konservere fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr, der ikke fremgår af eller er understreget på bilag 1 og 5, til undervisnings- og formidlingsbrug.
Stk. 2 Bortset fra jagtbare arter, muldvarpe, studsmus og ægte mus, dog ikke brandmus, omfatter den i stk. 1 nævnte konservering ikke udstopning og skindlægning.
Stk. 3 Produkter, der er konserverede efter stk. 1, må ikke handles eller overdrages.