Forfattere: Erik Werlauff
Udgivelsesdato: 31. maj 2017
ISBN: 9788757438222
- Side 23 -
...stk. 1. Halvdelen af boet føres således op til førstafdødes forældrelinje eller bedsteforældrelinje, mens den anden halvdel føres op til den længstlevendes forældrelinje eller bedsteforældrelinje. Som følge af, at en del af arven således i den beskrevne situation tilfalder førstafdødes slægt, betegnes reglen i § 15, stk. 1, ofte som »svogerskabsarv«.
(...)
Er der ved den længstlevende ægtefælles død kun slægtsarvinger efter én af ægtefællerne, arver de det hele, jf. AL § 15, stk. 2.
(...)
Hvis der er en forsikring efter længstlevende, og formodningsreglen i FAL § 105 a om »nærmeste pårørende« som begunstigede skal anvendes, slår AL § 15, stk. 1, også igennem her, nu dog kun som en formodningsregel, jf. UfR 2017.380 V med dissens for konkret at fravige formodningen.
(...)
Har en af ægtefællerne truffet bestemmelse ved testamente, deles den del af boet, der ikke er truffet testamentarisk bestemmelse om, efter de her beskrevne regler om svogerskabsarv, medmindre andet må anses for at følge af testamentet, jf. AL § 15, stk. 3.
(...)
De her beskrevne regler om svogerskabsarv er endvidere ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet, jf. AL § 15, stk. 4.
- Side 47 -
...overtages fuldt ud af den længstlevende samlever, uden at der bliver noget til førstafdødes (sær)børn, jf. Marianne Holdgaard i UfR 2007 B s. 301 ff. Også reglerne om arvehenstand, jf. AL §§ 35-39, kan påberåbes af den længstlevende samlever. Når denne senere afgår ved døden, fordeles arven efter reglerne i AL §§ 15-16 om svogerskabsarv, jf. herom ovenfor.