Forfattere: Erik Werlauff
Udgivelsesdato: 31. maj 2017
ISBN: 9788757438222
- Side 83 -
...længstlevende, jf. AL § 28, stk. 2, falder halvdelen af hele boet i arv efter den længstlevende ved dennes død, og det er derfor denne halvdel, der kan rådes testamentarisk over. Denne testationskompetence kan dog være udvidet gennem ægtefællernes fælles testamente, hvori det ofte vil være bestemt, at den længstlevende testamentarisk kan råde over hele boet.
- Side 87 -
Når den længstlevende har fået et bo udleveret til uskiftet bo, arver førstafdødes livsarvinger kun førstafdøde, hvis de 1) ved skifte efter den længstlevendes død overlever den længstlevende, eller 2) ved skifte i den længstlevendes levende live lever på det tidspunkt, hvor anmodning om skifte fremsættes, jf. AL § 28, stk. 1.
(...)
Ved skifte efter den længstlevendes død beregnes der ikke arv efter førstafdøde til den længstlevende, jf. AL § 28, stk. 2.
- Side 102 -
...i boet påbegyndes, men således at der nu er to undtagelser, hvos udlodning alligevel er tilladt: 1) (uændret) acontoudlodning til en længstlevende ægtefælle og 2) (nyt) udlodning til opfyldelse af legater,– opretholdelse af ordningen med autoriserede bobestyrere, men med mulighed for at udpege en ikke-autoriseret bobestyrer, hvis arvingerne er eni-
- Side 201 -
...børnene giver afkald på arv efter førstafdøde, så der skiftes med den længstlevende som universalarving, jf. TfS 1999.298 TSS. Hvis livsarvinger således giver arveafkald over for den, der sidder i uskiftet bo, er der derfor tale om afkald på fremtidig arv, idet også arven efter førstafdøde først anses for faldet ved den længstlevendes død, jf. AL § 28.