Justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at en arvelader ved testamente bestemmer, hvordan tvangsarv efter arveladeren skal fordeles ved tvangsarvingens død, hvis
-
1) tvangsarvingen ikke er i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente, jf. § 74,
-
2) denne tilstand må forventes ikke at være forbigående,
-
3) tvangsarvingen ikke efterlader sig tvangsarvinger,
-
4) tvangsarvingen ikke har oprettet gyldigt testamente, og
-
5) den testamentariske disposition godkendes af en værge, der er beskikket for tvangsarvingen.
Stk. 2 Testamentariske bestemmelser efter stk. 1 får kun virkning, hvis betingelserne i nr. 3 og 4 fortsat er opfyldt ved tvangsarvingens død.
Stk. 3 Justitsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af tilladelse efter stk. 1.