- Side 184 -
De ordinære testamenter – notartestamenter, skriftlige vidnetestamenter og testamentariske bestemmelser om indbo, jf. AL §§ 63, 64 og 66 – er lovens udgangspunkt og skal anvendes, medmindre der foreligger særlige forhindringer, og disse testamenter omtales ndf. i 2.
...ndf. kap. 16, 1, om sondringen mellem arvinger og legatarer. skal arve testators formue, og hvor meget og hvad hver enkelt skal arve, men også bestemmelser om, på hvilke vilkår dette skal ske, f.eks. at arven skal båndlægges, jf. AL §§ 53 og 61, eller være arvingens/legatarens særeje, jf. ÆFL § 23, jf. § 12. Ligeledes kræver en bestemmelse om, at en
- Side 187 -
...for den retskreds, hvor testator bor. Ønsker testator at hemmeligholde testamentet for notaren, kan det ske ved det såkaldte konvoluttestamente, hvor notaren giver sin påtegning uden på konvolutten, der indeholder testamentet, og hvor notaren forsegler konvolutten. Ved konvoluttens åbning må man sørge for, at testamentets identitet ikke går tabt.
- Side 191 -
Ud over de i 2.1 omtalte formkrav om skriftlighed og underskrift er der i AL § 64, stk. 1-3, indeholdt en række gyldighedsbetingelser for vidnetestamenter. I § 64, stk. 5, er indeholdt instruktoriske forskrifter til testamentsvidnerne.
- Side 192 -
...testamentets ugyldighed. 30 30. Jf. også Danielsen s. 409. Senere indtruffet inhabilitet vil derimod kunne svække vidnets troværdighed, og selve det faktum, at et vidne ikke kan føres f.eks. på grund af sindssygdom, kan bevirke, at testamentsarvingen bliver ude af stand til at løfte sin bevisbyrde angående testators testamentshabilitet m.m., jf. ndf. 2.3.4.
(...)
- Side 193 -
...ikke kurerer den oprindelige inhabilitet, ligesom et afkald på en tillagt begunstigelse ej heller gør det. 34 34. Jf. U 1893.791 H og U 1953.201 Ø. Et testamentsvidnes inhabilitet bevirker, at hele testamentet falder, når der rejses indsigelse imod det, jf. AL §§ 69 og 79. 35 35. Om begrundelsen herfor, se 1941-bet. s. 119 f. og 1961-bet. s. 102.
(...)
At en person i testamentet er indsat som bobestyrer, udelukker ikke vedkommende fra at være vidne, jf. AL § 64, stk. 4. Heller ikke den omstændighed, at testamentet er udarbejdet af den i testamentet begunstigede, kan medføre testamentets ugyldighed, jf. til eksempel U 2015.1480 Ø.
(...)
Anfører de legale (forbigåede) arvinger omstændigheder, der indicerer, at et (eller begge) testamentsvidne(r) har manglet forståelse for vidnebekræftelsens betydning, jf. AL § 64, stk. 2, må testamentsarvingen føre bevis for, at dette ikke har været tilfældet, jf. 1941-bet. s. 130 og Danielsen s. 419. Bevis-
(...)
- Side 194 -
...bemærkningerne til § 64, stk. 2, i lovforslag 100/2006, den, der vil arve, hvis testamentet tilsidesættes, hvilket ikke harmonerer med AL § 71, stk. 1, jf. AL-kom. s. 365, der med rette betragter bemærkningerne som en lapsus. Det er heller ikke i overensstemmelse med den før 1. januar 2008 gældende regel i AL 1964 § 43, stk. 2, jf. § 57, stk. 1.
...nogle instruktoriske forskrifter til vidnerne om, hvad deres påtegning på testamentet bør angive, bl.a. om testator var i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente. Forskrifterne er ikke gyldighedsbetingelser, jf. ordet »bør« og AL § 69 modsætningsvis, men de har dog stor betydning for, hvilken beviskraft man vil tillægge vidnernes attestation.
Har vidnerne attesteret, at formforskrifterne i AL § 64, stk. 1, er overholdt, skal dette dog anses for godtgjort, medmindre særlige omstændigheder giver grund til at betvivle påtegningens rigtighed, jf. § 71, stk. 2, og hertil 1941-bet. s. 130. F.s.v. angår alle andre attestationer fra vidnernes side, herunder især
- Side 203 -
...eller yngre) formløs optegnelse. 59 59. Jf. hertil Bentzon s. 138 f. Se i øvrigt U 1983.325 H om et nødtestamente, som muligvis i dag ville have fået det modsatte resultat, jf. AL-kom. s. 374. Hvis testator i sit testamente forbeholder sig ret til at træffe bestemmelse om fordelingen af sædvanligt indbo og personlige effekter, skal listen oprettes i