Arveloven § 66

Denne konsoliderede version af arveloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Arvelov

Lov nr. 515 af 6. juni 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1347 af 15. juni 2021

Fordeling af sædvanligt indbo m.v.
§ 66

Testamentarisk bestemmelse om, hvem der skal arve sædvanligt indbo og personlige effekter, kan oprettes skriftligt af testator ved en dateret og underskrevet erklæring.

Stk. 2 For den, der i forvejen er arving, anses en begunstigelse efter stk. 1 for en fortrinsret til inden for sin arvelod at overtage de pågældende genstande til vurderingsbeløbet, medmindre andet fremgår af den testamentariske bestemmelse.