Forfattere: Caroline Adolphsen, Eva Naur og Nikolaj Maul Sørensen
Udgivelsesdato: 15. august 2024
ISBN: 9788757455717
- Side 323 -
...s. 268 henviser til. Ligeledes indeholder de ofte – men ikke nødvendigvis – bestemmelser om arvens fordeling efter den længstlevende. Det er blevet forventet, at de ofte oprettes i ét dokument, men det er ikke en forudsætning. Dertil kommer, at et testamente oprettet af to personer sammen, ikke nødvendigvis er et fælles testamente i AL’s forstand.
- Side 325 -
Det er ofte ægtefæller, der opretter fælles og gensidige testamenter, men det kan også være andre, der gør det, f.eks. ugifte samlevende, søskende,88. Jf. U 1915.537 V, U 1927.542 H, U 1937.1018 H, U 1938.143 V og U 1968.848 Ø. venner eller kompagnoner, og AL §§ 80-86 dækker også fælles testamenter i AL’s
(...)
- Side 326 -
Reglerne i AL § 81 om testationskompetencen, for en længstlevende testator, der har oprettet et fælles testamente, og reglerne i §§ 83-84 om dispositionsadgangen i levende live for længstlevende er ændret meget væsentligt siden AL 1964, hvorfor overgangsreglerne er særligt relevante, jf. ndf. i afsnit 8.
- Side 329 -
...omfang de er behandlet), og konklusionerne har ikke været de samme. Det blev antaget uden egentlig diskussion, at længstlevendes hensidden i uskiftet bo til sin dødsdag ikke medførte bortfald testationsbegrænsninger i AL § 81, men tværtimod øgede konsekvenserne heraf betydeligt.2020. Jf. Arveret 2013, s. 293, Arveret 2018 s. 320 og Arveret 2021, s. 321.
(...)
...de tidligere regler. Om fortolkning af de nuværende regler se Arveret 2013, s. 294, Arveret 2018 s. 321 og Arveret 2021 s. 322. og AL-kom. s. 473 ff., hvor der dog ikke skelnes mellem, om testamentet er gensidigt eller ej. AL-kom. s. 473 henviser til bet. 1473/2006 s. 264 f. som begrundelse for, at den tidligere retstilstand må anses for opretholdt.
(...)
...testamentet tilsidesat som følge af bristende forudsætninger som løsningsmulighed i en del af de tilfælde, hvor en streng ordlydsfortolkning af reglerne om fælles testamenter synes at medføre uforholdsmæssigt stærke bindinger af længstlevende.2323. Jf. AL-kom. s. 468, hvor det også antages, at det omtalte tilfælde må forventes at forekomme ganske sjældent.
(...)
- Side 330 -
...rækkevidden af kap. 13’s regulering af de fælles testamenter. I det følgende gennemgås de rådighedsbegrænsninger mortis causa og inter vivos, som længstlevende bliver underlagt, forudsat at det fælles testamente og håndteringen af førstafdødes formue på dødstidspunktet, gør, at længstlevendes dispositionsret reguleres af bestemmelserne i AL §§ 81-86.
Længstlevendes testationsret afhænger af, i hvilket omfang han eller hun er bundet af en klausul i testamentet om arvens fordeling efter hans/hendes død, og/eller af, om der i det fælles testamente var testeret til fordel for førstafdødes livsarvinger, jf. AL §§ 81 og 82.
- Side 332 -
...længstlevendes testationskompetence begrænset af AL § 81 stk. 2, medmindre testatorerne har aftalt andet i det fælles testamente. Den begrænsning, der gælder ifølge AL § 81, stk. 2, nr. 1, er ganske betydelig, idet længstlevende ikke kan råde ved testamente over friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde særlivsarvinger efter førstafdøde.
(...)
- Side 333 -
...(svarende til 6/8) af længstlevendes formue. Af denne friarv kan længstlevende efter førstafdødes død kun ombestemme sig og testere over 1/2 svarende til 3/8, af sin formue til anden side, jf. AL § 81, stk. 2, nr. 2.2727. Jf. også AL-kom. s. 468 f., som desuden redegør for uenighed i den retsvidenskabelige litteratur om håndteringen af sådanne tilfælde.
...beholder den frie testationskompetence, såfremt de ønsker det, jf. eksempelvis TFA 2000.324 V. De kan også bestemme, at længstlevende kan testere over en nærmere angivet brøkdel af formuen eller over bestemte aktiver, f.eks. en fast ejendom. Endelig kan det være bestemt, at længstlevende ikke har nogen testationsret, jf. eksempelvis TFA 2012.148 Ø.
- Side 336 -
...spekulationsforretninger, stort forbrug og lignende. Reglerne anvendes, selv om førstafdøde er død før 1. januar 2008, jf. afsnit 8.3838. Overgangsordningen kritiseres af Rasmus Kristian Feldthusen i U 2007 B s. 317, særligt s. 321, U 2008 B s. 183 og TFA 2008.205. Kritikken imødegås af Anne Louise Bormann og Ib Hounsgaard i U 2008 B s. 36 ff. og 330 f.
- Side 341 -
...er bestemmende for, om forholdet reguleres af AL 1964 § 48 eller af AL §§ 81 og 83, medmindre andet følger af AL §§ 100-103. Det følger indirekte af bestemmelsen i § 101, at det afgørende er længstlevendes død, da bestemmelsen ville være overflødig, hvis det afgørende var førstafdødes død.5151. Jf. også AL-kom. s. 475 ff. og senest TFA 2018.258 Ø.
(...)
- Side 342 -
...overgangsreglen i AL § 99. Mindretallet konkluderede, at sagen ikke var omfattet af nogen af undtagelserne til hovedreglen i AL § 99, hvorfor forholdet skulle vurderes på baggrund af de nye regler i AL § 81.5252. Der var i sagen også bevistvivl om, hvorvidt, LL havde særeje, men dette er ikke relevant for spørgsmålet om overgangsregler og er derfor udeladt her.