- Side 323 -
...s. 268 henviser til. Ligeledes indeholder de ofte – men ikke nødvendigvis – bestemmelser om arvens fordeling efter den længstlevende. Det er blevet forventet, at de ofte oprettes i ét dokument, men det er ikke en forudsætning. Dertil kommer, at et testamente oprettet af to personer sammen, ikke nødvendigvis er et fælles testamente i AL’s forstand.
- Side 325 -
Det er ofte ægtefæller, der opretter fælles og gensidige testamenter, men det kan også være andre, der gør det, f.eks. ugifte samlevende, søskende,88. Jf. U 1915.537 V, U 1927.542 H, U 1937.1018 H, U 1938.143 V og U 1968.848 Ø. venner eller kompagnoner, og AL §§ 80-86 dækker også fælles testamenter i AL’s
- Side 329 -
...de tidligere regler. Om fortolkning af de nuværende regler se Arveret 2013, s. 294, Arveret 2018 s. 321 og Arveret 2021 s. 322. og AL-kom. s. 473 ff., hvor der dog ikke skelnes mellem, om testamentet er gensidigt eller ej. AL-kom. s. 473 henviser til bet. 1473/2006 s. 264 f. som begrundelse for, at den tidligere retstilstand må anses for opretholdt.
(...)
- Side 330 -
...rækkevidden af kap. 13’s regulering af de fælles testamenter. I det følgende gennemgås de rådighedsbegrænsninger mortis causa og inter vivos, som længstlevende bliver underlagt, forudsat at det fælles testamente og håndteringen af førstafdødes formue på dødstidspunktet, gør, at længstlevendes dispositionsret reguleres af bestemmelserne i AL §§ 81-86.
Længstlevendes testationsret afhænger af, i hvilket omfang han eller hun er bundet af en klausul i testamentet om arvens fordeling efter hans/hendes død, og/eller af, om der i det fælles testamente var testeret til fordel for førstafdødes livsarvinger, jf. AL §§ 81 og 82.