Et testamente efter § 87 er kun gyldigt, hvis parterne ved oprettelsen
-
1) opfyldte betingelserne i § 6, § 9 og § 10 i lov om ægteskab indgåelse og opløsning og
-
2) ikke havde oprettet testamente efter § 87, hvorefter en anden samlever har arveret.
Stk. 2 Et testamente efter § 87 er endvidere kun gyldigt, hvis parterne på tidspunktet for den førstafdøde samlevers død levede sammen på fælles bopæl og
-
1) ventede, havde eller havde haft et fælles barn eller
-
2) havde levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år.
Stk. 3 En fælles bopæl anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i institution.