Kapitel 10 Ankenævn
Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til denne lov om
-
1) medlemskab,
-
2) bidrag, herunder om beregning og opkrævning, eller
-
3) pension kan – bortset fra beslutninger, der er truffet i henhold til § 15, stk. 1, samt beslutninger omfattet af kapitel 6 – inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.
Stk. 2 Ankenævnet kan til brug for sin vurdering af sagerne indhente uafhængig sagkyndig bistand.
Stk. 3 Ankenævnet består af 5 medlemmer, der tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år. For tre medlemmers vedkommende sker udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis Højesterets præsident, Sø - og Handelsrettens præsident og Arbejdsretten og for to medlemmers vedkommende efter indstilling af henholdsvis arbejdsgiverrepræsentanterne og lønmodtagerrepræsentanterne i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4 Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.