ATP-loven § 27k

Denne konsoliderede version af aTP-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsmarkedets tillægspension

Lov nr. 46 af 7. marts 1964,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024,
som ændret ved lov nr. 1655 af 30. december 2024

§ 27k

Videregiver Arbejdsmarkedets Tillægspension oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og er oplysningerne kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at offentliggøre berigtigende oplysninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis

  • 1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og

  • 2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer, øvrige kreditorer eller den finansielle stabilitet generelt.

Stk. 2 Berigtiger Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.