ATP-loven § 28

Denne konsoliderede version af aTP-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsmarkedets tillægspension

Lov nr. 46 af 7. marts 1964,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 1. november 2024,
som ændret ved lov nr. 1655 af 30. december 2024

§ 28

Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser i henhold til denne lov om

  • 1) medlemskab,

  • 2) bidrag, herunder om beregning og opkrævning, eller

  • 3) pension kan – bortset fra beslutninger, der er truffet i henhold til § 15, stk. 1, samt beslutninger omfattet af kapitel 6 – inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.

Stk. 2 Ankenævnet kan til brug for sin vurdering af sagerne indhente uafhængig sagkyndig bistand.

Stk. 3 Ankenævnet består af 5 medlemmer, der tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af beskæftigelsesministeren for en periode af 3 år. For tre medlemmers vedkommende sker udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis Højesterets præsident, Sø - og Handelsrettens præsident og Arbejdsretten og for to medlemmers vedkommende efter indstilling af henholdsvis arbejdsgiverrepræsentanterne og lønmodtagerrepræsentanterne i repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4 Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.