Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksensuddannelse) m.v.

Lov nr. 508 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024

Loven er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringslove, som er indarbejdet.

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov
Formål
§ 1

Lovens formål er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning.

Stk. 2 Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet enten ved

  • 1) tilrettelæggelse på deltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der modtager statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, eller ved

  • 2) tilrettelæggelse på heltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der modtager statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 3 Uddannelsesaktiviteterne skal ligge inden for Børne- og Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets områder.

Område og tilrettelæggelse
§ 2

Åben uddannelse er erhvervsrettede

  • 1) deltidsuddannelser,

  • 2) heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,

  • 3) enkeltfag,

  • 4) fagspecifikke kurser,

  • 5) korte kurser,

  • 6) særligt tilrettelagte uddannelsesforløb og

  • 7) særskilte moduler.

Stk. 2 Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav til uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, og individuel kompetencevurdering kan udbydes efter reglerne i denne lov. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Karakterskalabekendtgørelsen

Stk. 3 Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilrettelægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af personer med fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 8. Deltagerne har krav på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes forudsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse, kan uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.

Stk. 4 Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt. Udbudet af enkeltfag skal tilrettelægges efter reglerne i stk. 3, jf. dog stk. 8.

Stk. 5 Fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, er undervisningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af de videregående kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde, og som den modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som indgår i disse uddannelser.

Stk. 6 Korte kurser efter stk. 1, nr. 5, er koncentrerede undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer fastlagt af børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren, jf. stk. 10. I særlige tilfælde kan børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren bestemme, at korte kurser kan have en varighed på 3-5 dage omregnet til heltid.

Stk. 7 Særskilte moduler efter stk. 1, nr. 7, er moduler på videregående niveau, som ikke er en del af en eksisterende videregående deltidsuddannelse, jf. stk. 1, nr. 1, og hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.

Stk. 8 Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer, der udbydes på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til et års varighed omregnet til heltid. Deltidsuddannelserne efter stk. 1, nr. 1, kan ligeledes udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte kurser efter stk. 1, nr. 5, almen voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb.

Stk. 9 Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning. Dette gælder dog ikke korte kurser efter stk. 1, nr. 5, medmindre børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren bestemmer andet. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Eksamensbekendtgørelsen

Stk. 10 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om de enkelte deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, om de fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, og om de korte kurser efter stk. 1, nr. 5, herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter desuden nærmere regler om særskilte moduler efter stk. 1, nr. 7, herunder om adgangskrav, udbud og godkendelse, jf. § 3, stk. 11. Bekendtgørelse om særskilte moduler Eksamensbekendtgørelsen Karakterskalabekendtgørelsen Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse

Stk. 11 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 6. Eksamensbekendtgørelsen

Stk. 12 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fravige reglerne for heltidsuddannelserne, herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3. Eksamensbekendtgørelsen

Stk. 13 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, nr. 1-3, måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.

§ 2a

Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om digital tilmelding til og framelding fra erhvervsrettede uddannelser omfattet af § 2, stk. 1, herunder om,

  • 1) at uddannelsesinstitutionerne skal informere om digital tilmelding og framelding og yde vejledning og bistand i forbindelse hermed,

  • 2) indhold og udformning af ansøgningsskemaer,

  • 3) frister for ansøgning,

  • 4) frister for framelding og

  • 5) betaling ved udeblivelse eller framelding.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde tilmelding til og framelding fra erhvervsrettede uddannelser omfattet af § 2, stk. 1, kan ske på anden måde end i digital form.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger om deltageren, herunder dennes cpr-nummer, der skal oplyses ved digital tilmelding til og framelding fra erhvervsrettede uddannelser omfattet af § 2, stk. 1.

§ 2b

En uddannelsesinstitution, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser, er ikke forpligtet til at opkræve vederlag for at bistå virksomheder og enkeltpersoner med tilmelding og ansøgning om godtgørelse m.v. i forbindelse med tilmeldingen.

Udbud m.v.
§ 3

En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan omfatte alle de uddannelser, som den er godkendt til at udbyde som heltidsuddannelse og enkeltfag fra disse uddannelser. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte begrænsninger i en uddannelsesinstitutions udbud efter 1. pkt. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan godkende, at en uddannelsesinstitution inden for vedkommende ministers område kan udbyde andre uddannelser som åben uddannelse end dem, der er nævnt i 1. pkt. Vedrører en sådan godkendelse en videregående uddannelse, finder bestemmelserne i kapitel 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, kapitel 2 i lov om maritime uddannelser, kapitel 3 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og kapitel 3 a i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren godkender, hvilke uddannelsesinstitutioner inden for vedkommende ministers område der kan udbyde deltidsuddannelser og enkeltfag herfra.

Stk. 3 En uddannelsesinstitution inden for Børne- og Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan udbyde fagspecifikke kurser efter § 2, stk. 1, nr. 4, jf. § 2, stk. 5, hvis den er godkendt til at udbyde en eller flere uddannelser efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner eller lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.  Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte begrænsninger i institutionens adgang til udbud efter 1. pkt.

Stk. 4 Uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, kan udbyde korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, medmindre børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren bestemmer andet. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan udbyde korte kurser.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution ikke kan udbyde en uddannelsesaktivitet efter denne lov, hvis der ikke er behov for, at uddannelsesaktiviteten gennemføres af institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder regler om uddannelsesaktiviteten eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold. Godkendelser efter stk. 2, kan tilbagekaldes i de samme tilfælde.

Stk. 6 Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder eller lignende, jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed. I tilfælde, hvor børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren har bestemt, at korte kurser kan have en varighed på 3-5 dage, jf. § 2, stk. 6, 2. pkt., kan vedkommende minister bestemme, at korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, kan forbeholdes kursusdeltagere fra enkelte institutioner m.v.

Stk. 7 Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 9. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte deltidsuddannelser efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller for enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2.

Stk. 8 Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annoncering af udbud af åben uddannelse.

Stk. 9 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner under vedkommende minister at udbyde åben uddannelse.

Stk. 10 Udbud af individuel kompetencevurdering følger udbuddet af uddannelserne. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbuddet.

Stk. 11 Uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet videregående uddannelse, kan udbyde særskilte moduler efter § 2, stk. 1, nr. 7, efter godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren.

§ 3a

Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af uddannelse efter denne lov skal ske i overensstemmelse med lovens formål.

§ 4

Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben uddannelse som indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter denne lov til virksomheder eller lignende. Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale med den eller de pågældende virksomheder.

Stk. 2 Uddannelsesinstitutionerne kan efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed frit udbyde efter- og videreuddannelse, der ikke er omfattet af denne lov eller anden lovgivning.

Selvstuderende
§ 5

Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at have deltaget i undervisningen, jf. dog stk. 3, medmindre børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren bestemmer andet. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at selvstuderende aflægger prøver og deltager i anden bedømmelse, der indgår i andre uddannelser under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Stk. 2 Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende. Prøverne m.v. aflægges ved de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne.

Stk. 3 Selvstuderende kan ikke ved at benytte adgangen til at aflægge prøver efter stk. 1 opnå flere eksamensforsøg end det antal, der følger af reglerne for den enkelte uddannelse.

Tilskud m.v.
§ 6

Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse og udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter § 2, stk. 2, jf. dog stk. 2, stk. 5, 2. pkt., stk. 8 og 9 samt § 4 om indtægtsdækket virksomhed. Staten yder tilskud efter 1. pkt. til delvis dækning af udgifter ved udstedelse af eksamensbevis.

Stk. 2 Staten yder tilskud til dækning af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. pkt., og § 8, stk. 3, ved følgende uddannelser og uddannelsesaktiviteter:

  • 1) Arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

  • 2) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter denne lov.

  • 3) Deltidsuddannelser efter denne lov på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra.

  • 4) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter denne lov.

  • 5) Deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter denne lov og enkeltfag herfra.

Stk. 3 Staten yder tilskud til dækning af individuel kompetencevurdering i forbindelse med uddannelser og uddannelsesaktiviteter efter denne lov og lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., med lille elevtilgang.

Stk. 5 Tilskuddet bestemmes på grundlag af antallet af årselever eller årsstuderende og af en takst pr. årselev eller årsstuderende, der fastlægges i de årlige finanslove for grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter. Kursister med en videregående uddannelse indgår ikke i beregningen af tilskud til de uddannelser, der er nævnt i stk. 2. Kursister omfattet af § 13 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indgår ikke i beregningen af tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter i grupper.

Stk. 6 Det kan i de årlige finanslove bestemmes, at deltidsuddannelser og enkeltfag herfra efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, udbydes uden tilskud efter denne lov eller som indtægtsdækket virksomhed. Korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, udbydes som indtægtsdækket virksomhed medmindre andet bestemmes i de årlige finanslove.

Stk. 7 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddet og om opgørelse af antallet af årselever eller årsstuderende, herunder kriterierne for opgørelsen.

Stk. 8 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2.

Stk. 9 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser eller uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2 eller i øvrigt omfattet af § 2, stk. 1 og 2.

Stk. 10 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om tilskud til delvis dækning af udgifter til afgangsprojekter ved fleksible forløb samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner efter § 17, jf. § 25, stk. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 11 Børne- og undervisningsministeren kan betinge tilskud til konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., af, at uddannelsesinstitutionerne bringer udførelse af nærmere bestemte dele af uddannelsen eller uddannelsesaktiviteten i offentligt udbud. Ministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler om den i 1. pkt. nævnte ordning, herunder om udbud og udfordring. Reglerne kan give nævnet efter § 12 beføjelser i forhold til konflikter mellem uddannelsesinstitutioner og private initiativtagere om udbud og udfordring og kan bestemme, at der ud over de i § 12, stk. 2, nævnte medlemmer deltager et eller flere sagkyndige medlemmer ved afgørelsen af disse sager.

Stk. 12 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.

Stk. 13 Uanset stk. 1, 2 og 5 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning ved uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der udbydes efter denne lov, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes udgifter til bygningsdrift.

§ 6a

Til institutioner, der er godkendt efter lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter § 6, stk. 1 og 2, ikke til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Fuld deltagerbetaling efter § 8, stk. 4, omfatter ikke dækning af de i 1. pkt. nævnte institutioners udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 6, stk. 1 og 2, eller som bruges ved undervisningsaktiviteter, hvor der opkræves fuld deltagerbetaling efter § 8, stk. 4.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.

§ 7

Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud samt på vilkår fastsat efter forhandling med finansministeren lån og statsgaranti for oprettelse af lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde og til køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud efter stk. 1.

Deltagerbetaling
§ 8

Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse, jf. dog stk. 3 og stk. 6. Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst to forsøg. 

Stk. 2 Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetalingen. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan indhente oplysninger om beregningsgrundlag.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af udgifter til uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, samt at der opkræves betaling herfor.

Stk. 4 For de kursister, der er nævnt i § 6, stk. 5, 2. pkt., opkræves fuld deltagerbetaling.  For kursister, der er nævnt i § 6, stk. 5, 3. pkt., opkræves fuld deltagerbetaling fra kriminalforsorgen. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen, bortfald og tilbagebetaling af deltagerbetalingen, og om, hvilke oplysninger der skal gives i forbindelse med tilmelding.

Stk. 6 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan opkræves deltagerbetaling for enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.

Stk. 7 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende på videregående uddannelser udbudt efter denne lov institutionen skal opkræve deltagerbetaling for.

§ 8a

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse regler om deltagerbetaling for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, herunder ved omprøve, og enkeltfag fra erhvervsrettet uddannelse optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og fastlægger en normpris. Deltagerbetaling består af normprisen og kan yderligere tillægges et beløb efter stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at enkelte eller grupper af uddannelser fritages for deltagerbetaling eller dele heraf.

Stk. 2 Uddannelsesinstitutionen kan ved fastlæggelse af deltagerbetaling efter stk. 1 tillægge et beløb som betaling for en særlig tilrettelæggelses- og afholdelsesform ved deltagelse i en af de uddannelser eller et af de enkeltfag, der er nævnt i stk. 1. Det tillagte beløb kan ikke overstige et beløbsloft, som ministeren fastsætter. I annonceringen af udbuddet af en uddannelse eller et enkeltfag med deltagerbetaling, der indeholder et tillæg, skal institutionen specificere, hvad tillægget dækker.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan begrænse en institutions udbud af uddannelser og enkeltfag med særlige tilrettelæggelses- og afholdelsesformer og med deltagerbetaling efter stk. 2 for at sikre, at behovet for udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden særlige tilrettelæggelses- og afholdelsesformer kan dækkes.

§ 9

Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling hos den selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller anden bedømmelse efter § 5. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af udgifterne.

§ 10

(Ophævet)

Betaling i øvrigt
§ 10a

Bestyrelsen for en uddannelsesinstitution kan beslutte, at institutionen ved tilmeldinger til alle arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse skal stille som vilkår, at der skal ske betaling efter stk. 2-6 og regler fastsat i medfør af stk. 7. Vilkårene kan kun gælde for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes tilmelding af deltagere.

Stk. 2 Ved en tilmeldt deltagers udeblivelse fra uddannelsens første dag betaler arbejdsgiveren eller den selvstændige erhvervsdrivende 2.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på til og med 37 lektioner og 3.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner.

Stk. 3 Ved en tilmeldt deltagers framelding senere end 1 uge før uddannelsens første dag betaler arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende 1.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på til og med 37 lektioner og 2.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på mere end 37 lektioner.

Stk. 4 Dokumenterer arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende, at udeblivelse eller framelding skyldes lovligt forfald, fritages denne for betalingen.

Stk. 5 Såfremt en arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende erstatter en udeblevet eller frameldt deltager med en anden deltager, skal arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ikke betale for udeblivelsen eller frameldingen. Det samme gælder, når uddannelsen eller enkeltfaget aflyses på institutionens foranledning, medmindre institutionen aflyser på grund af udeblivelse på første undervisningsdag.

Stk. 6 Såfremt en arbejdsgiver betaler tillægspris for afholdelse af et hold med færre deltagere end det annoncerede minimumsantal, jf. § 10 b, skal arbejdsgiveren ikke betale for udeblivelse eller framelding.

Stk. 7 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om vilkår for betaling ved udeblivelse eller framelding.

§ 10b

Uddannelsesinstitutionen kan aftale med en arbejdsgiver, at denne betaler en tillægspris for, at institutionen gennemfører undervisningen på en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag inden for en fælles kompetencebeskrivelse med færre deltagere end det antal deltagere, der i annonceringen af udbuddet af uddannelsen eller enkeltfaget er angivet som minimum for gennemførelse. Der kan tidligst indgås en sådan aftale 5 dage før første undervisningsdag. Tillægsprisen kan helt eller delvis dække institutionens meromkostninger ved at gennemføre undervisningen med færre deltagere.

Forskellige bestemmelser
§ 11

Uddannelsesinstitutionerne skal ved udbud af uddannelsesaktiviteter efter denne lov og ved fastsættelsen af vilkår for deltagelse og betaling iagttage principperne for god markedsføringsskik og ikke over for deltagerne fastsætte urimelige aftalevilkår.

Stk. 2 Uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelsesaktiviteter efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed må ikke påføre andre ubillig priskonkurrence.

Stk. 3 Henvisningen til § AMU-lovens 6, stk. 1, nr. 2, er forkert (der er ingen sådan bestemmelse i AMU-loven). Reglerne om fælles kompetencebeskrivelse findes bl.a. i AMU-lovens §§ 2 og 6, stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne må ikke med tilskud efter denne lov udbyde en uddannelsesaktivitet, der påfører private initiativtagere ny konkurrence. Dette gælder, hvor den private initiativtagers udbud af uddannelsesaktiviteter hidtil har fundet sted uden konkurrence fra uddannelsesaktiviteter finansieret helt eller delvis med offentlige midler. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der udbydes i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelserne m.v., jf. § 6, stk. 1, nr. 2.

§ 12

Børne- og undervisningsministeren nedsætter et nævn for udbud af uddannelser efter denne lov til at påse, at § 11 ikke overtrædes.

Stk. 2 Nævnet består af en formand, der skal være dommer, og 3 medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere uddannelsesinstitutionerne, udpeges af børne- og undervisningsministeren. De to øvrige medlemmer udpeges af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Stk. 3 Formanden og medlemmerne beskikkes af børne- og undervisningsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 4 I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren sørger for, at nævnet får den nødvendige sekretariatsbistand og sagkyndige bistand.

Stk. 6 Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 13

Spørgsmål om overtrædelse af § 11 kan indbringes for nævnet af børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren eller af private personer, virksomheder m.fl.

Stk. 2 Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 1, er overtrådt, kan nævnet give uddannelsesinstitutionen en advarsel, pålægge uddannelsesinstitutionen at ændre markedsføring eller aftalevilkår eller tilsidesætte indgåede vilkår.

Stk. 3 Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 2, er overtrådt, kan nævnet give uddannelsesinstitutionen pålæg om ændret prisberegning og regnskabsføring. Nævnet kan nedlægge forbud mod en uddannelsesaktivitet, hvis pålæg ikke overholdes.

Stk. 4 Hvis nævnet finder det sandsynliggjort, at § 11, stk. 3, er overtrådt, bortfalder det ydede tilskud. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren tager stilling til, om bortfald af tilskud har virkning fra tilskudsårets begyndelse.

Stk. 5 Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at give nævnet de fornødne oplysninger efter nævnets bestemmelse.

Stk. 6 Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14

(Ophævet)

§ 15

Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler for uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan fravige styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på vedkommende ministers område, når formålet med denne lov gør det nødvendigt.

§ 16

Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan undlade at yde tilskud til åben uddannelse, hvis vedkommende minister finder det sandsynliggjort, at det ville være i strid med loven.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan for uddannelsesinstitutioner m.v., som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som vedkommende minister har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud helt bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, jf. dog § 13, stk. 2 og 3.

Stk. 3 For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Stk. 4 Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for lån og for opsigelse af garantitilsagn, jf. § 7.

§ 17

Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fra private, kommunale og selvejende uddannelsesinstitutioner, der udbyder åben uddannelse, indhente regnskabsmæssige oplysninger, der er attesteret af institutionens revisor.

§ 17a

Børne- og undervisningsministeren kan videregive oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompetenceudvikling.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om videregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopgaver, og om betingelserne for videregivelse af oplysninger, herunder personoplysninger.

§ 18

En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren, jf. dog § 13, stk. 1.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for vedkommende minister, samt at omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter. Eksamensbekendtgørelsen Karakterskalabekendtgørelsen Bekendtgørelse om særskilte moduler

Stk. 3 Har børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan den pågældende minister fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

Ikrafttræden m.v.
§ 19

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1994.

Stk. 2 Følgende love ophæves:

  • 1) Lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse (erhvervsrettede kurser m.v.).

  • 2) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 682 af 29. juli 1992.

Stk. 3 Tilsagte tilskud og indgåede aftaler i henhold til de love, der er nævnt i stk. 2, gennemføres i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.

Stk. 4 Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 20

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.