Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. § 12

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksensuddannelse) m.v.

Lov nr. 508 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 635 af 11. juni 2024 og lov nr. 1663 af 30. december 2024

§ 12

Børne- og undervisningsministeren nedsætter et nævn for udbud af uddannelser efter denne lov til at påse, at § 11 ikke overtrædes.

Stk. 2 Nævnet består af en formand, der skal være dommer, og 3 medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere uddannelsesinstitutionerne, udpeges af børne- og undervisningsministeren. De to øvrige medlemmer udpeges af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Stk. 3 Formanden og medlemmerne beskikkes af børne- og undervisningsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 4 I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren sørger for, at nævnet får den nødvendige sekretariatsbistand og sagkyndige bistand.

Stk. 6 Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.