Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. § 2a

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksensuddannelse) m.v.

Lov nr. 508 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 635 af 11. juni 2024 og lov nr. 1663 af 30. december 2024

§ 2a

Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om digital tilmelding til og framelding fra erhvervsrettede uddannelser omfattet af § 2, stk. 1, herunder om,

  • 1) at uddannelsesinstitutionerne skal informere om digital tilmelding og framelding og yde vejledning og bistand i forbindelse hermed,

  • 2) indhold og udformning af ansøgningsskemaer,

  • 3) frister for ansøgning,

  • 4) frister for framelding og

  • 5) betaling ved udeblivelse eller framelding.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde tilmelding til og framelding fra erhvervsrettede uddannelser omfattet af § 2, stk. 1, kan ske på anden måde end i digital form.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger om deltageren, herunder dennes cpr-nummer, der skal oplyses ved digital tilmelding til og framelding fra erhvervsrettede uddannelser omfattet af § 2, stk. 1.