Lov om offentlig auktion ved auktionsledere (auktionslederloven) § 28

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1451 af 10. december 2024

§ 28

Fogedretten fører tilsyn med auktionslederens virksomhed. Tilsynet føres af fogedretten i den retskreds, hvor auktionslederen er beskikket.

Stk. 2 Til brug for fogedrettens tilsyn med auktionslederen indsender auktionslederen senest 5 måneder efter udløbet af et regnskabsår regnskab over sin auktionsledervirksomhed til fogedretten.

Stk. 3 Finder fogedretten det nødvendigt, kan retten pålægge auktionslederen at lade sit regnskab revidere af en statsautoriseret revisor. Fogedretten fastsætter i den forbindelse en frist for indsendelse af det reviderede regnskab.