Kapitel 6 Generelt for fødevarevirksomheder
En fødevarevirksomhed må kun modtage fødevarer fra en autoriseret eller registreret fødevarevirksomhed.
Stk. 2 Æg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 5, og stk. 4, som er leveret til primærproducentens egen detailvirksomhed på bedriften eller egen bod på lokalt marked, må ikke markedsføres til andre fødevarevirksomheder.
Stk. 3 En virksomhed må kun levere fødevarer til andre fødevarevirksomheder, hvis den er autoriseret eller registreret til det.
Stk. 4 Stk. 1 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
-
1) Fødevarerne modtages fra en virksomhed beliggende i et tredjeland.
-
2) Fødevarerne modtages fra primærproducenter omfattet af § 3, stk. 3.
-
3) Fisk og krebsdyr samt kød af tamhovdyr, fjerkræ, opdrættet vildt og vildt modtages fra endelige forbrugere med henblik på håndtering af dette efter bestemmelsen i § 18.
-
4) Fødevarerne modtages som bidrag til en madordning, som omfatter en afgrænset kreds af personer.