Autorisationsbekendtgørelsen § 20

Denne konsoliderede version af autorisationsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Bekendtgørelse nr. 1223 af 25. november 2024

§ 20

En virksomhed, der er registreret efter § 7, stk. 2, som detailvirksomhed, må uden at miste denne status levere animalske fødevarer fremstillet i virksomheder autoriseret efter § 7, stk. 1, til andre fødevarevirksomheder, når detailvirksomheden udelukkende har foretaget oplagring eller transport af fødevarerne og har overholdt de i bilag 1 angivne temperaturer.

Stk. 2 Levering efter stk. 1 skal registreres efter § 7, stk. 2.

Stk. 3 En virksomhed, der er registreret til at levere til den endelig forbruger, skal uanset levering til andre virksomheder efter stk. 1 fortsat have karakter af virksomhed, der leverer direkte til den endelige forbruger.