Indførsel af fødevarer med henblik på markedsføring må kun foretages af virksomheder, der er autoriseret eller registreret efter § 7, stk. 1 eller 2, jf. dog stk. 3 og § 27.
Stk. 2 Aktiviteter efter stk. 1 skal registreres efter § 7, stk. 2.
Stk. 3 Kravet i stk. 1 om, at en virksomhed, der vil indføre fødevarer med henblik på markedsføring, skal være autoriseret eller registreret efter § 7, stk. 1 eller 2, gælder ikke for en virksomhed, som allerede er autoriseret eller registreret i et andet EU-land.