Indførsel, opbevaring, transport og formidling af animalske fødevarer fra Grønland eller Færøerne, der er sendt til Danmark som samsending til private via en forening, må foretages, når foreningen er registreret efter § 7, stk. 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 En forening omfattet af stk. 1 er undtaget fra registrering efter § 7, stk. 2, når den
-
1) ikke udfører andre aktiviteter omfattet af fødevarelovgivningen end de i stk. 1 nævnte aktiviteter, og
-
2) ikke ved disse aktiviteter får mere karakter af virksomhed med henblik på markedsføring af fødevarer ved detailhandel, end bistand til privat indførsel.