I de tilfælde, hvor virksomheden er fritaget for brug af den digitale formular, jf. § 33, stk. 1, og derfor ikke har ansøgt om autorisation eller godkendelse ved brug af den digitale formular, jf. § 32, stk. 1, skal Fødevarestyrelsen senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen sende en kvittering til ansøgeren med oplysning om
-
1) sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 2,
-
2) at virksomheden ikke må påbegynde den ansøgte aktivitet, før Fødevarestyrelsen har meddelt godkendelse, autorisation eller betinget autorisation, og
-
3) klagemulighed.
Stk. 2 Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om autorisation eller godkendelse senest 4 uger efter, at der er foretaget kontrolbesøg i virksomheden.
Stk. 3 Fristen i stk. 2 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fødevarestyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til virksomheden inden udløbet af fristen.