Et ægpakkeri, der modtager et begrænset antal æg fra egen primærproduktion, jf. § 6, stk. 5, og ikke modtager æg fra andre primærproducenter, skal autoriseres efter § 7, stk. 1, med henblik på begrænset, lokal omsætning.
Stk. 2 Et ægpakkeri, med aktiviteter som beskrevet i stk. 1, skal opfylde følgende betingelser:
-
1) Pakkeriet skal være ejet og drevet af ejeren af primærproduktionen.
-
2) Pakkeriet må højst være beliggende 5 km fra primærproduktionen.
-
3) Pakkeriet må kun levere æg til detailvirksomheder, der er beliggende inden for en radius af 50 km fra pakkeriet.