Kapitel 3 1 Uddannelsens indhold m.v.
Almen voksenuddannelse udbydes af voksenuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner, der i henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er godkendt hertil.
Stk. 2 Undervisningsministeren kan godkende, at uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen og andre uddannelsesinstitutioner end nævnt i stk. 1 udbyder almen voksenuddannelse.
Almen voksenuddannelse er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning afsluttende henholdsvis på basisniveau og på niveauerne G, F, E og D, hvor D er det højeste niveau.
Som kernefag udbydes:
-
1) Dansk på basisniveau og på niveauerne G til D.
-
2) Dansk som andetsprog på basisniveau og på niveauerne G til D.
-
3) Engelsk på basisniveau og på niveauerne G til D.
-
4) Matematik på basisniveau og på niveauerne G til D.
-
5) Naturvidenskab på niveauerne G til D.
-
6) Historie på niveau D eller samfundsfag på niveauerne G og D.
-
7) Tysk på basisniveau og på niveauerne G til D eller fransk på basisniveau og på niveauerne G til D.
Stk. 2 Institutionen udbyder mindst én gang årligt de fag, der er nævnt i stk. 1.
Som tilbudsfag kan udbydes:
-
1) Billedkunst på niveau D.
-
2) Formidling på niveau D.
-
3) Grundlæggende it på basisniveau og på niveau G.
-
4) Idræt på niveau D.
-
5) Latin på niveauerne E og D.
-
6) Livsanskuelse på niveau D.
-
7) Psykologi på niveau D.
-
8) Samarbejde og kommunikation på niveau G.
Stk. 2 Institutionen skal medvirke til at sikre et alsidigt udbud af fag efter stk. 1.
Kursister omfattet af § 2, stk. 2, nr. 4, kan højst følge undervisningen i ét fag hvert halvår.
Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde supplerende, differentieret undervisning som supplement til undervisningen i de enkelte fag.
Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde særligt tilrettelagt introducerende undervisning til de enkelte fag.