Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.
Stk. 2 Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.
Kommunesamarbejdsloven § 1, stk. 2, nr. 4, litra b Tilbudsportalbekendtgørelsen § 3, stk. 2, nr. 6 Serviceloven § 104a, stk. 1 Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter lov om social service § 8, stk. 1 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde § 1, stk. 1, nr. 3