Studerende ved videregående uddannelser har efter ansøgning ret til rabat ved køb af personlige periodekort til daglig befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at anden kollektiv persontrafik er omfattet af 1. pkt. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvornår der er tale om daglig befordring, og at 1. pkt. gælder for befordring til og fra udlandet.
Stk. 2 Retten til rabat ved køb af personlige periodekort omfatter ikke befordring i form af individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede.
Stk. 3 Retten til rabat ved køb af personlige periodekort omfatter måneder, hvor den studerende er indskrevet på og gennemgår uddannelse, der giver ret til statens uddannelsesstøtte, jf. SU-lovens § 15.
Stk. 4 Retten til rabat gælder ikke, når den studerende samtidig får befordringsgodtgørelse i henhold til andre regler.
Stk. 5 Retten til rabat gælder ikke, når den studerende er i lønnet praktik.