Bekendtgørelsen finder anvendelse på udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som ønsker at yde grænseoverskridende investeringsservice eller udføre investeringsaktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser udelukkende til godkendte modparter eller professionelle kunder.
§ 1