En europæisk økonomisk firmagruppe skal indhente oplysninger om firmagruppens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 2 Enhver, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer firmagruppen, skal efter firmagruppens anmodning forsyne firmagruppen med de oplysninger om ejerforholdet, der er nødvendige for firmagruppens identifikation af reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder.
Stk. 3 Den europæiske økonomiske firmagruppe skal registrere oplysningerne om firmagruppens reelle ejere, herunder oplysninger om de reelle ejeres rettigheder, i Erhvervsstyrelsens it-system, hurtigst muligt efter at firmagruppen er blevet bekendt med, at en person er blevet reel ejer. Enhver ændring af de oplysninger, som er registreret om de reelle ejere, skal registreres, hurtigst muligt efter at firmagruppen er blevet bekendt med ændringen. De registrerede medlemmer af virksomhedens daglige ledelse, jf. § 1, stk. 1, skal betragtes og registreres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis firmagruppen efter at have udtømt alle muligheder for identifikation herefter ingen reelle ejere har eller ingen reelle ejere kan identificeres.
Stk. 4 Den europæiske økonomiske firmagruppe skal mindst en gang årligt undersøge, om der er ændringer af de registrerede oplysninger om reelle ejere.
Stk. 5 Den europæiske økonomiske firmagruppe skal opbevare dokumentation for de indhentede oplysninger om firmagruppens reelle ejere i 5 år efter det reelle ejerskabs ophør. Firmagruppen skal endvidere opbevare dokumentation for de indhentede oplysninger om forsøg på identifikation af reelle ejere i 5 år efter gennemførelsen af identifikationsforsøget.
Stk. 6 Den europæiske økonomiske firmagruppe skal efter anmodning udlevere oplysninger om firmagruppens reelle ejere, herunder om firmagruppens forsøg på at identificere firmagruppens reelle ejere, til Hvidvasksekretariatet. Firmagruppen skal endvidere efter anmodning udlevere de nævnte oplysninger til andre kompetente myndigheder, når disse myndigheder vurderer, at oplysningerne er nødvendige for deres varetagelse af tilsyns- eller kontrolopgaver.
Stk. 7 Hvidvasksekretariatet og andre kompetente myndigheder kan videregive oplysninger om reelle ejere, der er registreret, jf. stk. 3, eller er indhentet, jf. stk. 6, til andre EU-medlemsstaters kompetente myndigheder og finansielle efterretningstjenester.
Stk. 8 Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om oplysningernes registrering, tilgængelighed og offentliggørelse efter stk. 1, 3 og 5 i Erhvervsstyrelsens it-system, herunder hvilke oplysninger firmagruppen skal registrere i styrelsens it-system. Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen