Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 18a

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 450 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 1555 af 12. december 2023 og lov nr. 669 af 11. juni 2024

§ 18a

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomheder

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.