Kapitel 3 1 Straffebestemmelser
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
1) overtræder forbud eller undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 5, stk. 1, § 6 eller § 6 a, eller
-
2) undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter § 11, stk. 3.
Stk. 2 I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2 Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 Betales bøden i rette tid eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.