Bekendtgørelse angaaende Notering af Massegældsbreve § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 223 af 24. juni 1938,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 360 af 15. august 1942, bekendtgørelse nr. 290 af 30. september 1959 og bekendtgørelse nr. 36 af 28. januar 1976

Noteringspåtegningen
§ 4

Noteringspaategningen lyder enten »Noteret paa Navn« (hvor Navnet er paaført Gældsbrevet), »Noteret paa hemmeligt Navn« eller »Ihændehaver noteret«. Paategningen dateres og skal endvidere indeholde en - eventuel forkortet Angivelse af den noterende og underskrives af denne.

Stk. 2 Noteringspaategningen bevidner, at der paa Gældsbrevets Rubrik i Skyldnerens Noteringsbog er indført henholdsvis den berettigedes Navn eller Bemærkning om, at Gældsbrevet er overdraget til Ihændehaveren.

Stk. 3 Noteringspaategningens Tekst, det vil sige Ordene »Noteret paa Navn«, »Noteret paa hemmeligt Navn« eller »Ihændehaver noteret«, samt Dateringen paaføres med et Stempel, hvortil anvendes raderægte Farve. Typerne i Stemplet »Noteret paa Navn« skal klart adskille sig fra dem, der bruges i Stemplet »Noteret paa hemmeligt Navn«. Stemplet skal indeholde en tilstrækkeligt individualiserende angivelse af den noterende.

Stk. 4 En Noteringspaategning maa ikke anbringes foran ældre Noteringspaategninger.