Bekendtgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven om stuehusværdi og afløsning af jordrente Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 887 af 9. december 1998

Kapitel 2 Særlige bestemmelser for ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt, (beregning af bygningsværdien)
§ 2

Hvis afløsningssummen efter § 21, stk. 1, eller § 22, stk. 1, i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 662 af 14.august 1997 om statshusmandsbrug m.m., og jordrente er fastsat til kontantgrundværdien efter fradrag for forbedringer ved den på tidspunktet for afløsningsbegæringens indgivelse sidst udsendte offentlige ejendomsvurdering, er bygningsværdien den kontante forskelsværdi ved denne vurdering.

§ 3

Hvis afløsningssummen efter § 21, stk. 2, i den ovenfor i § 2 nævnte bekendtgørelse er fastsat til et mindstebeløb med tillæg af 25 pct., eller hvis Hypotekbanken efter § 22, stk. 2, har forlangt afløsningssummen fastsat til grundværdien under hensyntagen til muligheden for en økonomisk bedre anvendelse af jorden end landbrug, gartneri eller lignende, ansætter den kommunale skattemyndighed bygningsværdien.

Stk. 2 Bygningsværdien ansættes efter de kontante prisforhold pr. 1. januar i det kalenderår, hvor afløsningsbegæringen er indgivet og efter bygningernes tilstand på tidspunktet for den seneste vurdering. Ved ansættelsen af bygningsværdien tages hensyn til størrelsen af det værditab, der skønnes at ville indtræde i tilfælde af ejendommens overgang til anden anvendelse end anvendelsen forud for afløsningsbegæringens indgivelse.

§ 4

Såfremt ejeren efter § 23, stk. 1, i den ovenfor i § 2 nævnte bekendtgørelse har anmodet vurderingsmyndighederne om at foretage en vurdering til brug ved afløsningssummens fastsættelse, ansætter den kommunale skattemyndighed bygningsværdien efter bestemmelsen i § 3, stk. 2.

§ 5

Når bygningsværdien er ansat af den kommunale skattemyndighed, kan den påklages i forbindelse med klage over ansættelsen af indkomsten efter de herom i skattestyrelsesloven gældende bestemmelser.