Bekendtgørelse efter ejendomsavancebeskatningsloven om stuehusværdi og afløsning af jordrente § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 887 af 9. december 1998

§ 1

Den i ejendomsavancebeskatningsloven omtalte fordeling af ejendomsværdien på ejerboligen (stuehuset) og på den øvrige ejendom foretages af vurderingsrådet i de tilfælde, hvor fordelingen ikke er foretaget i forbindelse med den seneste vurdering forud for afståelsen.

Stk. 2 Som beregningsgrundlag anvendes den seneste forud for afståelsen ansatte kontantejendomsværdi. Fordelingen foretages i øvrigt efter samme retningslinier som fordelinger, der foretages i forbindelse med vurderingen i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 4 og 5, samt stk. 7, 1. pkt.

Stk. 3 Den skattepligtige kan anmode om fordeling, når der er indgået en bindende aftale om ejendommens overdragelse. Fordelingen kan endvidere begæres af skattemyndighederne i forbindelse med skatteansættelsen.

Stk. 4 Vurderingsrådets fordeling kan påklages til skyldrådet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Skyldrådets afgørelse kan indbringes for Landsskatteretten efter reglerne i skattestyrelsesloven.