Kapitel 8
Virksomhedens halvårsrapport, jf. § 2, skal indeholde resultatopgørelse og anden totalindkomst for perioden 1. januar til 30. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr. 30. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før. Virksomheden skal, hvis virksomheden er nystiftet og ikke har udarbejdet sin første årsrapport, lade resultatopgørelsen dække perioden fra stiftelsen til 30. juni og lade balancens sammenligningstal være fra virksomhedens åbningsbalance. Virksomheden skal opgøre resultatopgørelsestal og balancetal i overensstemmelse med reglerne for årsrapporten og opstille dem i overensstemmelse med bilag 2-5.
Stk. 2 Virksomheden skal, hvis virksomhedens årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, lade halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3 Virksomheden skal lade halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, indeholde en ledelsesberetning, som i det mindste beskriver vigtige begivenheder, der er indtruffet i halvåret med angivelse af den betydning, de har haft for regnskabstallene. Virksomheden skal endvidere lade ledelsesberetningen beskrive de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden er underlagt de resterende 6 måneder af regnskabsåret. Virksomheden skal beskrive halvårets eventuelle større transaktioner med nærtstående parter.
Stk. 4 Virksomheden skal lade halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, indeholde de kommentarer, nøgletal og specifikationer til regnskabstallene, som er fornødne for at beskrive og forklare udviklingen i perioden. Virksomheden skal oplyse, om anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskabspraksis i den senest aflagte årsrapport. Virksomheden skal i tilfælde af ændring i anvendt regnskabspraksis oplyse om karakteren af ændringen og anføre den beløbsmæssige virkning heraf på virksomhedens resultat og egenkapital.
Stk. 5 Virksomheden skal gengive revisors påtegning i sin helhed i halvårsrapporten hvis rapporten er revideret. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en reviewerklæring fra revisor. Virksomheden skal anføre i halvårsrapporten hvis rapporten hverken har været genstand for revision eller review.
Stk. 6 Virksomheden skal lade halvårsrapporten indeholde en ledelsespåtegning, der opfylder kravene i § 182 i lov om forsikringsvirksomhed.
Virksomheden skal, hvis virksomheden offentliggør halvårsrapporter uden at være forpligtet hertil, jf. § 2, eller kvartalsrapporter, udarbejde disse efter reglerne i § 159, stk. 1-6 med de nødvendige tilpasninger. En modervirksomhed kan dog undlade at medtage sit eget regnskab, således at delårsrapporten alene omfatter koncernregnskabet for den pågældende periode.
Stk. 2 Virksomheden må ikke betegne regnskabsmæssige oplysninger, som offentliggøres af virksomheden, som halvårsrapport, kvartalsrapport eller delårsrapport, medmindre de opfylder kravene i stk. 1 eller kravene til en delårsrapport efter internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2.