Virksomheden skal ved overtagelse af en anden virksomhed, ved fusion eller ved overtagelse af en forretningsaktivitet, indregne og måle de overtagne aktiver og forpligtelser i den erhvervede virksomhed eller forretningsaktivitet til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.
Stk. 2 Virksomheden skal indregne en eventuel positiv forskel mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet i balancen under aktivpost I. Immaterielle aktiver. Posten benævnes Goodwill.
Stk. 3 Virksomheden skal vurdere goodwill ved hver regnskabsafslutning og nedskrive den, hvis der konstateres værdiforringelse på den.
Stk. 4 Virksomheden skal indregne et eventuelt negativt forskelsbeløb mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet som en indtægt i resultatopgørelsen.