En modervirksomhed, der er omfattet af § 1, stk. 1, og aflægger et koncernregnskab, skal udarbejde en rapport om indkomstskatteoplysninger, jf. §§ 165 og 166, hvis koncernens samlede bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider 5,6 mia. kr.
Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke hvis:
-
1) Modervirksomheden selv er dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, og som udarbejder en rapport om indkomstskatteoplysninger for koncernen efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU med senere ændringer.
-
2) Modervirksomheden og dens tilknyttede virksomheder, herunder deres filialer, udelukkende er etableret eller har deres faste forretningssted eller permanente erhvervsmæssige aktivitet i Danmark.
-
3) Modervirksomheden er omfattet af § 163.
Stk. 3 Modervirksomheden kan undlade at udarbejde en rapport, når koncernens samlede bruttopræmier i to på hinanden følgende regnskabsår ikke længere overskrider 5,6 mia. kr.