Virksomheden skal lade sin rapport om indkomstskatteoplysninger indeholde følgende generelle oplysninger:
-
1) Navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der offentliggør rapporten og navn, hjemsted og eventuelt CVR-nr. på den virksomhed, rapporten vedrører.
-
2) Det regnskabsår, som rapporten vedrører.
-
3) Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rapporten.
-
4) De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnskabet, og som er etableret i et EU/EØS-land eller er anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, hvis rapporten vedrører en koncern.
Stk. 2 Udover de i stk. 1 nævnte oplysninger skal rapporten endvidere indeholde følgende oplysninger:
-
1) En kort beskrivelse af aktiviteten.
-
2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.
-
3) Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående parter, herunder
-
a) bruttopræmier, andre driftsindtægter, indtægter af kapitalinteresser eksklusive udbytte fra tilknyttede virksomheder, indtægter af andre værdipapirer og tilgodehavender, der udgør en del af anlægsaktiverne, andre renteindtægter og tilsvarende indtægter, eller
-
b) indtægter, som defineret af den regnskabsmæssige begrebsramme, der ligger til grund for udarbejdelsen af regnskaberne.
-
-
4) Resultat før skat.
-
5) Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion for det regnskabsår, rapporten vedrører.
-
6) Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i det regnskabsår, rapporten vedrører.
-
7) Akkumuleret overskud.
Stk. 3 Oplysningerne efter stk. 2 skal præsenteres separat for
-
1) aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS,
-
2) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, er anført i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som offentliggjort i EU-Tidende, og
-
3) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, og den 1. marts i det foregående regnskabsår er anført i bilag II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som offentliggjort i EU-Tidende.
Stk. 4 For øvrige aktiviteter uden for EU/EØS præsenteres oplysningerne samlet.
Stk. 5 Oplysningerne efter stk. 2 kan opgøres på samme grundlag som den rapport, der måtte være indgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 48-52.