For funktionærer skal nedsættelsen af arbejdstiden under arbejdsfordelingen, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 2, ske i hele dage, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Nedsættelsen af arbejdstiden kan ske i timer, hvis det aftales på den enkelte virksomhed, afdeling eller produktionsenhed på én af følgende måder:
-
1) For en overenskomstdækket virksomhed kan parterne på arbejdspladsen indgå en sådan aftale i henhold til overenskomstens bestemmelser om indgåelse lokalaftaler.
-
2) For en ikke-overenskomstdækket virksomhed kan parterne på arbejdspladsen indgå en sådan aftale med en repræsentant for medarbejderne. Hvis der ikke er en repræsentant for medarbejderne, kan flertallet af den berørte medarbejdergruppe indgå en sådan aftale.