Lægemiddeloplysninger og oplysninger om cannabisslutprodukter slettes automatisk på følgende måde:
-
1) Lægemiddelordinationer og ordinationer af cannabisslutprodukter, som ligger til grund for recepter og udleveringer, slettes efter 2 år, jf. § 4, stk. 1, nr. 4. Recepter og udleveringer slettes 2 år efter udstedelse/registrering, jf. § 4, stk. 1, nr. 6-7. Dog slettes ordinationer og recepter ikke efter 2 år, når der til ordinationen og recepten er foretaget en udlevering, som er under 2 år gammel, eller behandlingen sker med et lægemiddel, der er aktivt i mere end 2 år efter udleveringen.
-
2) Personlige oplysninger som navn, personnummer, adresse, valgt praktiserende læge m.v., oplysninger til brug for hjemmesygeplejens medicinhåndtering og øvrige oplysninger, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-2 og 10, slettes 2 år efter, at borgeren er afgået ved døden.
-
3) Log over sundhedspersoners m.v. indberetning af og adgang til borgernes lægemiddel-, cannabisslutprodukt- og vaccinationsoplysninger, slettes 2 år efter adgangen/indberetning, jf. § 4, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2 Vaccinationsoplysninger slettes 2 år efter at borgeren er afgået ved døden, jf. § 4, stk. 1, nr. 8.