Kapitel 2 Anmeldelse af dokumenter til tinglysning
Den, der ifølge oplysningerne i tinglysningssystemet er berettiget til at råde over en given rettighed, kan til enhver tid anmelde dokumenter vedrørende den pågældende rettighed til tinglysning.
Dokumenter skal for at kunne tinglyses anmeldes elektronisk til Tinglysningsretten, jf. dog stk. 3. Elektronisk anmeldelse til tinglysning kan ske ved brug af rettens internetportal eller ved brug af en systemopkobling godkendt af retten.
Stk. 2 Elektroniske dokumenter skal for at kunne tinglyses være forsynet med den tingbogsberettigedes digitale signatur, jf. dog kapitel 3 og 4.
Stk. 3 Er den tingbogsberettigede en fysisk person, som ikke har et personnummer, eller en juridisk person, som ikke kan få et CVR-nummer, og derfor ikke kan få en digital signatur, kan den pågældende anmelde rettigheder til tinglysning på grundlag af papirdokumenter efter reglerne i kapitel 5.