Forsvarsministeren kan bestemme, at en plan eller et projekt skal gennemføres, uanset at planen eller projektets virkning på det internationale beskyttelsesområde vurderes at være negative. Det er en betingelse for gennemførsel af planen eller projektet, at der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, og at der ikke findes nogen alternativ løsning. Forsvarsministeren iværksætter i givet fald de nødvendige kompensationsforanstaltninger, således at sammenhængen i Natura2000 områderne bevares. Europa-Kommissionen underrettes om, hvilke kompensationsforanstaltninger, der træffes.
Stk. 2 I internationale naturbeskyttelsesområder, der indeholder prioriterede naturtyper og/eller dyrearter i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), kan fravigelse som nævnt i stk. 1 kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed, væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Europa-Kommisionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.