Forsvarsministeren kan fravige § 5, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og hvis fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Fravigelse kan kun ske i de situationer, hvor aktiviteten har til formål at
-
1) beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne,
-
2) hindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom,
-
3) sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller
-
4) fremme forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformning af planter.
Stk. 2 Forsvarsministeren underretter Miljøministeren med henblik på underretning af Europa-Kommissionen om fravigelser efter stk. 1.